Velkommen til Field Force progammet


Kære servicepartner

VI er glade for at kunne byde jeres forretning velkommen til Field Force-programmet (WFF).

 

WFF-programmet er et tilbud til dig som servicepartner, og er ment som en hjælp til at gennemgå forretningens processer for værkstedsproduktionen.

WFF-forløbet strækker sig over ca. 1 måned, i et samarbejde med en proceskonsulent fra SMC Group Service samt eftermarkedskonsulenterne fra VW og Skoda. Der vil dels blive afholdt en række møder i jeres forretning, og derudover vil proceskonsulenten gennemføre interviews med personalegruppen, og være til stede i forretningen for observation af jeres nuværende arbejdsprocesser.

Efter en analyse af forretningens nuværende processer og arbejdsgange, vil konsulenterne komme med forslag til indsatsområder, der kan optimere værkstedets arbejdsprocesser. I samarbejde med det daglige personale vil vi drøfte, hvilke muligheder og ressourcer I har til rådighed, i forhold til at implementere nye arbejdsgange i jeres forretning. På baggrund af de fælles drøftelser udarbejdes en handlingsplan, som konsulenterne vil hjælpe til at få implementeret, og løbende følge op på.

WFF-forløbet er et frivilligt forløb, og der vil ikke blive stillet krav om ændringer, som alle ikke er enige i.


Spørgeskemaundersøgelse

Noget af det vigtigste i et WFF-forløb er at få medarbejdernes input. Det er medarbejderne der sikrer den daglige drift, og i en moderne bilforretning er samarbejdet imellem medarbejderne alfa-omega.

Vi beder derfor alle eftermarkeds-medarbejdere om at udfylde et online spørgeskema, der skal være med til at belyse forholdene i jeres forretning.


Gå til spørgeskema her